Agromek modtager forsendelser til udstillernes stande. Husk at mærke alt gods og fragtpapirer/-breve tydeligt med firmanavn og standnummer.
Gods, pakker og post sendt til MCH Messecenter Herning køres ud til din stand.
Bemærk, at vi ikke kvitterer for forsendelser men henviser fragtmand/bud, til hvor din stand er placeret.
Alt gods og fragtpapirer skal mærkes tydeligt med firmanavn og standnummer og sendes til:
MCH Messecenter Herning – AGROMEK
Firma: XXX / Stand: X XXXX
Kaj Zartows Vej
7400 Herning
Indkørsel ad Port 13 via Port 25
Alt gods skal læsses af på standen.
Godset skal leveres direkte på standen. Hvis chaufføren ikke selv har mulighed for at læsse godset af, henvises der til Sand Spedition. Derudover kan du også bestille din fragt, truckassistance eller emballageopbevaring direkte hos Sand Spedition.
I messens åbningstid kan nødvendige leveringer ske til MCH's lager. Der må dog påregnes ventetid på den videre levering ud til standen.
Af hensyn til opbygning af stande er det vigtigt, at større udstillingsgenstande kommer på plads på standene så tidligt som muligt.
Planlægger du at udstille større objekter, som kræver en truck eller andet transportudstyr til at anbringe det på standen, bedes du kontakte Kim Lauridsen, 99 26 98 66.
Det er dog kun nødvendigt at kontakte MCH, såfremt udstillingsgenstandene er mere end tre meter i bredden eller højden.